Start dagen med nybagte boller

Om man bryder sig om det eller ej, er morgenen det vigtigste tidspunkt på dagen. Det er her standarden for dagen sættes, og det er derfor også vigtigt, at man gør sit bedste for, at denne bliver god. For nogen kan det hurtigt blive lidt af en udfordring, da morgenen kan være hård. Særligt hvis man ikke føler sig udhvilet, og der desuden er koldt udenfor dynen. Derfor er det vigtigt, at man skaber en hyggelig morgen, som man faktisk har lyst til at stå op til. For hvis det, der venter en, bare er sure børn og kedelig havregrød, giver det god mening, at det er fristende at blive liggende i sengen. Det vigtigste for at skabe en god morgen er, at man giver sig god tid. Dette kan betyde, at man er nødt til at stå lidt tidligere op, hvilket kan virke udfordrende, og som en virkelig dårlig idé, men det at have god tid om morgenen, gør den meget mere behagelig.

 

Det at kunne tage det hele i sit eget tempo, skaber en god start på dagen. Hvis man kan få lov til at ligge i sengen og langsomt vågne, for herefter at stå op til en bunke nybagte boller til morgenmad, der dufter og varmer i huset. Det, at der bliver skabt en hyggelig stemning gør, at man faktisk glæder sig til at stå op. Hvis hele familien derudover kan finde tid til at spise de lækre nybagte boller skaber man en god og hyggelig stemning, og dagen starter derfor også i trygge og hyggelige rammer. Dog er det vigtigt, at man ikke forsøger at presse denne hyggelige stemning igennem, da dette vil have den stikmodsatte effekt. Det er også vigtigt, at man acceptere, at nogle morgener må være kedelige med havregrød og sure børn, men så længe størstedelen af morgenerne er hyggelige, kan man ikke gøre mere.

Find den rette opskrift på nybagte boller

Det at skulle kaste sig ud i at bage nybagte boller om morgenen på en dag, hvor man skal på arbejde, kan virke virkelig uoverskueligt, da det trods alt tager sin tid. Dog handler det i høj grad blot om, at man finder den helt rigtige opskrift, der passer til denne model. Man kan nemlig finde opskrifter på koldhævede boller, som man kan lave dagen før, og som så blot skal bage i et en ti minutters tid morgenen efter. På den måde kan man blive fri for at skulle stresse omkring det om morgenen.

Nybagte boller til eftermiddagskaffen

Det er langt fra kun om morgenen, at det er lækkert med et bjerg af nybagte boller. Skal man have gæster over til eftermiddagskaffe, kan man passende skifte kagen ude med boller. Man kan eventuelt vælge at bage nogle lidt mere søde boller, som netop kan fungere som kompensation for kagen. Hvis meningen med bollerne er, at de skal fungere som et sundt alternativ, kan man jo putte lidt kerne i og noget groft mel, så er det ordnet.